Sådan laver du dine egne smykker

0
398
Dame har mange armbånd på

Det er ikke svært at lave sine egne smykker. Der findes efterhånden et hav af forskellige hobbybutikker, som sælger alle de materialer, du skal bruge til at lave smykker. Du kan finde inspiration hjemmefra, men du kan også lade dig inspirere, når du kommer ud i butikken. Alt afhængig af hvilken type materiale du vælger at arbejde med, kan det kræve lidt håndsnilde og en god portion tålmodighed. Som alt andet gør øvelse mester.

Find inspiration

Når du har besluttet dig for at lave dine egne smykker, kan det være en god idé at finde inspiration hjemmefra. På den måde ved du, hvad du skal kigge efter, når du kommer ud i butikken. Du skal vide, om du vil lave armbånd, halskæder, øreringe eller hårspænder. De forskellige slags smykker kræver nemlig, at du køber forskellige materialer. Hvis du skal lave øreringe, skal du for eksempel bruge en ørekrog eller en creol. Hvis du skal lave en fingerring, kan du købe en basisring, som du kan sætte perler på.

Du kan finde inspiration til dine smykker på www.smykkekaeden.dk. Her finder du nye og moderne smykker, som du kan tage udgangspunkt i. På den måde kan du sikre dig, at dine hjemmelavede smykker følger modens tendenser. Der findes også flere forskellige videoer på nettet, hvor det er muligt at få inspiration til dine hjemmelavede smykker.

Vælg farver og materialer

Når du har fundet inspiration til dine nye smykker, skal du til at vælge hvilke farver og materialer, du vil bruge til smykket. Der findes mange forskellige materialer, så det sværeste bliver at vælge et materiale ud. Du kan også bruge anderledes materialer, som du måske ikke lige umiddelbart troede kunne bruges til smykker. Du kan for eksempel bruge gamle cykelslanger til dine smykker. Det færdige resultat vil ligne læder, og det er nemt at skaffe ved en cykelforhandler.

Hvis du skal lave smykker til dig selv, kan du bruge din yndlingsfarve til smykket. Det kan også være, at du vil give din veninde et smykke i værtindegave. Her kan du tage udgangspunkt i, hvilke farver hun plejer at gå i. På den måde kan du lave smykker, der passer godt til hendes tøjstil. Måske er hun mest til smykker i guld, eller måske går hun med sølvfarvede smykker. Når du selv laver smykkerne, har du mulighed for at tilpasse smykket, så det passer lige til modtageren.

Mål op og sæt i gang

Når du har fået inspiration og har købt alle materialerne til dine smykker, handler det bare om at gå i gang. Hvis du skal lave en halskæde eller et armbånd, kan det være godt at måle op. Nogle personer ønsker en lang halskæde, mens andre foretrækker en meget kort halskæde.

Du kan bruge dig selv som rettesnor, så smykket hverken bliver for stort eller for småt. Hvis der ikke skal være lås i armbåndet eller halskæden, skal du desuden være opmærksom på, at du kan få hovedet eller armen igennem smykket. Når du har målt op til smykket, er du klar til at gå i gang.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her