Havearbejde er en fantastisk hobby

0
815
Jord fra have

Føler du dagene bliver lidt længere, og har du måske ikke så meget at give dig til for tiden? Så bør du give dig i kast med en ny hobby. Det er aldrig for sent at starte en ny interesse op. Er du eksempelvis vild med planter, kan du begynde at arbejde lidt i haven. Det er utrolig givende at traske rundt mellem blomsterbedene samtidig med, at man får en masse frisk luft. Det er ikke mindst ret for sindet, men også for kroppen. Der er mange fordele ved at lave havearbejde. Det er derfor en rigtig god idé at komme i gang, hvis haven på det seneste har set lidt sløj ud.

Leg med planter og udforsk din kreativitet

En af de mange fordele ved at begynde at gå lidt i haven, er at man kan få lov til at slå sin kreativitet løs. Her kan du bare give fri leg til fantasien. Lidt ligesom du kan få lov til at udforske din stil, når du indretter stuen eller soveværelset, gør det samme sig gældende med haven. Gå en tur i plantebutikken for at få inspiration, eller kig på nettet, inden du begynder at besluttet dig helt for, hvordan haven skal se ud. Der er mange stilarter, også indenfor haven. Her kan du også få lov til at lege med farver, når du skal koordinere blomsterbedene. Det er kun pladsen i haven, der sætter grænser for, hvad du kan have i den. Drivhus, terrasse eller træhus til børnene – mulighederne er mange.

Det er befriende og afstressende

Når man kommer ud i haven og sætter fingrene i jorden, sker der et eller andet helt specielt i kroppen. Man kommer i direkte kontakt med jorden, og du mærker måske, at du føler dig fornyet. Det kan være helt terapeutisk at komme ud i haven, hvis man har haft et par lange uger på jobbet. I haven er der ro på. Der skal du ikke bekymre dig om andet end, hvilke planter der skal være. Det er altså en oplagt mulighed at komme helt ned i laveste gear og få afkoblet. Har du brug for en pause fra hverdagens stress og jag, bør du helt sikkert tage et par timer i haven i løbet af weekenden. Du vil helt sikkert mærke en gavnende effekt.

Du får rørt musklerne

Det kan være rigtig hårdt for kroppen at gå i haven. Især hvis du bruger hele dagen der. Men det er derimod også rigtig sundt at få rørt kroppen så meget. Hvis du skal have ny jord til blomsterbedene, er der masser af kilo, du skal løfte rundt på. Det er dog altid rigtig vigtigt at løfte rigtigt, så du ikke får skadet ryggen. Efter sådan en god eftermiddag i haven vil du helt sikkert kunne mærke det i kroppen dagen efter. Er du i haven på en solrig dag bør du også sikre dig mod solen, der kan være særlig drilsk. Husk derfor altid en solhat eller kasket og en masse solcreme.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her